I Centeret

Jeg kan høre den fjerne stemme fra Maria, der ringer op til lageret. Hendes hår forsvinder bag rækkerne af Lego, da hun lænder sig ind over disken. Jeg strækker armene ud og står på tær for at lægge den sidste Legokasse med et flagskib på plads. Den vipper frem og tilbage og balancerer lige på kanten ad tremmehylden. Jeg står længere og venter på den holder op med at gynge. Kasserne med Bellville ryger ind i knæhøjde, så er de nemmere at se. Jeg slår kasserne længere ind med en håndbevægelse, så de alle kan være der.
En dreng nærmer sig fra indgangen. Bag ham kommer en kvinde slæbende på en pukket blomster, og en æske chokolade.
- Mor, mor. Kom nu. Kom nu og se.
- Ja ja, hvad er det?
- Det er den her, det er den jeg gerne vil ha.
De går hen til bilerne bag ved mig, og drengen tager en traktor ned fra stativet.
- Du har ikke brug for flere traktorer, siger hun og går et par skridt tilbage mod udgangen.
Han holder fast i hendes ærme. Jeg tjekker om den rigtige pris er sat på siden af legoæsken. Jeg sætter den langsomt ind på hylden, og skæver til dem.
- Hvilken en synes du er flottest?
- Det ved jeg ikke. Den koster altså 100 kr.
Han står med traktoren i hånden og drejer på det lille rat. Jeg har sat den sidste kasse op og sætter mig på knæ bag væggen med My Little Pony. Jeg kigger på en hvid hest med utallige kamme til.
- Kom nu Jonas.
- Men… men jeg vil gerne have den.
Hun får endelig slæbt ham med ud ved håndledet. Nogle små klynk kommer fra ham, og han taber traktoren på vej ud. Jeg går hen, samler den op, og sætter den tilbage.
Maria står stadig lænet ind over disken med telefonen ved øret. Jeg kan se hendes knogler stikke frem, når hun hviler brysterne på armene. Sorte streger fra en tatovering stikker ud fra hendes ærme.
- Hvor meget har I tilbage af det der Harry Potter? ... Jeg tror det er noget med vinge eller tryllestav.
Jeg går om til afdelingen. Alle hylderne bugner siden den nye bog kom ud. Plakater, plastikfigurer af hovedpersonerne og koste har dækket det hele til. Jeg roder rundt i det hele og finder frem til kassen med tryllestavene. Der er ikke mange tilbage.
- Det er tryllestavene vi mangler, fortæller jeg hende og stiller mig op foran stativet med prinsesse-kjoler.
- Ja, ja. Fire af dem var knækkede da de kom… Ja, ja. Jeg skal kun være her i to uger til, så tager den nye, øh Charlotte, over… Ja hun har været her et par dage… Ja, jeg ryger videre til centret i Holbæk.
Dørene er slået op til gangen. Kun få mennesker trasker fordi her en tidlig eftermiddag. Småsnakken blandes med deres fodtrin mod flisegulvet. Til højre ligger en plads med et firkantet springvand i midten. Kvinden med drengen er stoppet op foran en kurv med huer, og hun prøver nu den ene efter den anden på hans hoved. Han rykker væk hver gang, hun tager en ny op ad kurven. Jeg kniber øjnene sammen og ser på udsalget med nederdele overfor – Udsalg nu kun 149,95.
Maria er holdt op med at snakke, og laver i stedet kruseduller på lagerlisten over kostumerne til fastelavn.
- Jeg tager min pause nu, siger jeg og går ud bagi.
Jeg trækker T-shirten over hovedet og spænder livremme på min jakke stramt rundt om mig. I tasken ligger læbestift, spejl og parfumeprøve fra Loreal, som jeg engang har fået i et Femina.
Mine hæle klaprer på flisegulvet, og jeg styrer ned mod indgangens svingdøre. Lige før Choko-Tina standser jeg og hiver parfumeprøven op ad tasken. Jeg åbner besværligt låget, og dupper tuben på mine håndled og hals. Jeg ser mig i spejlet og får lagt læbestift på. Jeg bobber op i håret, som jeg har set Julia Roberts gøre i Pretty Woman.
Jeg slår en ekstra gang i med hælene, da jeg går ind i chokolade-butikken. Ekspeditricen kigger straks op og smiler. Hendes røde læbestift lyser op og former sig rundt om munden.
- Kan jeg hjælpe dig med noget?
- Neej tak, jeg kigger bare lidt, siger jeg og kører fingeren over en hvid engel, som holder et lys oppe i en skål.
Jeg kører fingrene over rækkerne af lys og figurer. Der ligger en duft af røgelse i rummet, og jeg snuser længe ind. Hun trutter med munden så den bliver helt rund. Jeg ser ind i et spejl med stålramme og prøver også at gøre min mund rund.
Jeg går hen til disken og står længe med rank ryg og ser på kasserne med romtrøfler, cognac punch, grand marnier og calvados. Jeg kan næsten alle navnene og deres indhold udenad. Hvis jeg havde fået et job her kunne jeg nemt havde vist sortimentet frem til kunderne, og vist dem at pebermynte passer bedst sammen i en æske med kile, fordi de har samme form.
Perler dingler fra hendes ører og håret ligger gemt bag en hvid kappe. Hun pakker chokolader ned i en æske. Jeg går tættere på og smiler sådan lidt skævt, som mor altid plejede at sige så sødt ud. En anden ekspedient med krøllet hår hængende ned over ansigtet kommer ind fra baglokalet. Hun holder en konvolut i hånden og viser den frem.
- Se hvad jeg fandt gemt væk under en stak papirer.
- Gud nej, det er en af anssøgningerne. Ssikke noget. Ssikke noget.
Hun læsper på s’erne og åbner brevet.
- Hmm, Charlotte Lund, det var da ærgerligt for hende. Men hun ville nok heller ikke have passet ind her.
Hun krøller papiret sammen og smider det ned under disken. Jeg blinker et par gange og går så op til disken. Jeg køber nogle stykker med rom og rosin og to med kirsebær, og går så hurtigt jeg kan tilbage til frokoststuen, mens jeg gumler på en med kirsebær.