Firkantede fortællinger: 15

En femtende gang legede vinden tagfat med kornet på marken. Den fejede hen over stråene og greb ud efter dem. men hver gang nåede kornet at bukke sig før den kunne gribe om dem/ af før den kunne fange dem. Vinden hyldede, peb og susede over markhøjene, fordi den aldrig vandt legen. Men så en varm dag kørte bondemandens traktor over marken, så stråene blev små, korte og stive, så de ikke længere kunne bøje sig. Nu hyldede vinden ikke mere for den kunne med lethed fange stråene. Så nu var det stråenes tur til at fange, derfor blev vinden ganske stille og rørte sig næsten ikke.