Med Undergrunden
Jeg svajer i rytme med de andre passagerer. Begge hænder ligger i lommerne mod kulden. Der er en møtrik i den højre, og jeg knuger den ind i håndfladen. En mand sidder med krydsede ben op ad glasruden bag mig. En avis er slået op foran ham. Jeg prøver at læse overskriften på forsiden. Siden er bøjet, så jeg kun kan se dele af bogstaverne – Ni fuskere forkullet i parken. Manden folder avisen rundt og læser bagsiden.
En dame sidder overfor med to fyldte indkøbsposer ved sine fødder. Hendes hår er samlet under et tørklæde. Munden gumler langsomt på et stykke tyggegummi. Det kommer til syne i hendes let åbne gab. Hendes hals pludrer op og ned. Tørklædet skjuler sig næsten i dellerne. Hun holder godt fast i hankene, mens hun læser reklamerne i loftet. Grovbolle – 15 kr. i alle kiosker. Op ad hendes ene pose stikker en fiskehale pakket lufttæt ind i plastik. Jeg vender mig rundt. Jeg kan smage den salte fornemmelse på tungen. Det er to dage siden jeg fandt møtrikken.
Jeg kan egentlig ikke lide helleflynder. Men det var det eneste kantinen serverede. Den havde stået foran mig. Dens skæve øjne stirrede på mig. De bulede ud af hovedet og pupillerne fyldte næste hele øjet op. Jeg havde løftet skindet af i siden, som jeg havde set de andre gjorde. Det hvide kød sad i fine lag over benene.
Toget standser. Jeg presser mig ind mod stængerne for at lade en barnevogn tage størstedelen af pladsen i gangen. Jeg går ind mellem sæderne i stedet og vikler en læderrem fra loftet rundt om håndledet. Jeg svajer til siden, da toget igen sætter sig i bevægelse.
Jeg havde bøjet mig ned efter min vandflaske for at sluge synet. Da jeg kommer op over bordkanten kunne jeg skimte et smil på Miriams læber ved siden af mig. Jeg tog endelig mod til mig og fik flettet en klump hvidt kød fri. Jeg gennemrodede og moste det sammen til en masse for at være forsikret mod ben. Det hang længe på gaflen. Stykket fyldte op i munden, og jeg lod det ligge på tungen, indtil jeg til sidst satte tænderne ned i det bløde kød. Det havde næsten ingen smag kun let salt. Jeg tvang mig selv til at synke med en tår fra flasken. Helleflynderens mund vendte næsten opad i et drilsk smil. Jeg rodede rundt i trevlerne, og skrabede alt kødet af så kun rillerne af ben stak frem. Under dem så jeg et lille stykke rundt metal. Jeg viklede det ud af benene og holdt møtrikken op i lyset. Ved siden af mig slog Miriam hånden op for munden, mens hun prustede ud mellem fingrene. Hun sendte et smil gennem luften.
- Kein har vist fået jackpot.
Min hals pressede sig sammen, og jeg mærkede fisken vende sig i maven. Min stemme er fanget, og jeg kunne ikke andet end at stirrer på hendes grinende ansigt. Men jeg klemte møtrikken fast i min knytnæve før nogle af de andre nåede at se, hvad hun mente. Jeg rejste mig og forlod bordet. Resten af fisken endte i skraldespanden. Dens øjne blinkede op til mig fra dybet.
Toget holder igen, og jeg griber fast i remmen for ikke at vælte. Jeg går forbi barnevognen og stiger ned på perronen. Vinden trænger gennem min jakke, og jeg slår kraven op. For enden ved dørene ser jeg Miriam står med armene slået om sig i en klump sammen med de andre. Jeg spænder møtrikken fast mellem to fingre, så det sætter mærker i huden. Jeg trækker skuldrene op og fugter mine læber klar til at tale. Jeg går langsomt hen mod hende.
En dame sidder overfor med to fyldte indkøbsposer ved sine fødder. Hendes hår er samlet under et tørklæde. Munden gumler langsomt på et stykke tyggegummi. Det kommer til syne i hendes let åbne gab. Hendes hals pludrer op og ned. Tørklædet skjuler sig næsten i dellerne. Hun holder godt fast i hankene, mens hun læser reklamerne i loftet. Grovbolle – 15 kr. i alle kiosker. Op ad hendes ene pose stikker en fiskehale pakket lufttæt ind i plastik. Jeg vender mig rundt. Jeg kan smage den salte fornemmelse på tungen. Det er to dage siden jeg fandt møtrikken.
Jeg kan egentlig ikke lide helleflynder. Men det var det eneste kantinen serverede. Den havde stået foran mig. Dens skæve øjne stirrede på mig. De bulede ud af hovedet og pupillerne fyldte næste hele øjet op. Jeg havde løftet skindet af i siden, som jeg havde set de andre gjorde. Det hvide kød sad i fine lag over benene.
Toget standser. Jeg presser mig ind mod stængerne for at lade en barnevogn tage størstedelen af pladsen i gangen. Jeg går ind mellem sæderne i stedet og vikler en læderrem fra loftet rundt om håndledet. Jeg svajer til siden, da toget igen sætter sig i bevægelse.
Jeg havde bøjet mig ned efter min vandflaske for at sluge synet. Da jeg kommer op over bordkanten kunne jeg skimte et smil på Miriams læber ved siden af mig. Jeg tog endelig mod til mig og fik flettet en klump hvidt kød fri. Jeg gennemrodede og moste det sammen til en masse for at være forsikret mod ben. Det hang længe på gaflen. Stykket fyldte op i munden, og jeg lod det ligge på tungen, indtil jeg til sidst satte tænderne ned i det bløde kød. Det havde næsten ingen smag kun let salt. Jeg tvang mig selv til at synke med en tår fra flasken. Helleflynderens mund vendte næsten opad i et drilsk smil. Jeg rodede rundt i trevlerne, og skrabede alt kødet af så kun rillerne af ben stak frem. Under dem så jeg et lille stykke rundt metal. Jeg viklede det ud af benene og holdt møtrikken op i lyset. Ved siden af mig slog Miriam hånden op for munden, mens hun prustede ud mellem fingrene. Hun sendte et smil gennem luften.
- Kein har vist fået jackpot.
Min hals pressede sig sammen, og jeg mærkede fisken vende sig i maven. Min stemme er fanget, og jeg kunne ikke andet end at stirrer på hendes grinende ansigt. Men jeg klemte møtrikken fast i min knytnæve før nogle af de andre nåede at se, hvad hun mente. Jeg rejste mig og forlod bordet. Resten af fisken endte i skraldespanden. Dens øjne blinkede op til mig fra dybet.
Toget holder igen, og jeg griber fast i remmen for ikke at vælte. Jeg går forbi barnevognen og stiger ned på perronen. Vinden trænger gennem min jakke, og jeg slår kraven op. For enden ved dørene ser jeg Miriam står med armene slået om sig i en klump sammen med de andre. Jeg spænder møtrikken fast mellem to fingre, så det sætter mærker i huden. Jeg trækker skuldrene op og fugter mine læber klar til at tale. Jeg går langsomt hen mod hende.
